VU-formand Jakob Engel Schmidt er helt uenig med kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs afvisning af homoseksuelle ægteskaber. ”Det er udtryk for en gammeldags tankegang, som flugter dårligt med Venstres fokus på individuelle rettigheder og ligestilling,” siger VU-formanden.
”Det er kedeligt, at kirkeministeren bruger den internationale ligestillingskampdag til at ekskludere 10 procent af landets befolkning fra folkekirken. En moderne folkekirke skal tilbyde ægteskab til alle seksuelle orienteringer, hvis den skal bevare sin status som folkekirke,” siger Jakob Engel Schmidt ifølge berlingske.dk.
Birthe Rønn Hornbechs afvisning af homoseksuelle ægteskaber kommer på baggrund af en henvendelse fra menighedsrådet ved Hyltebjerg Kirke. Menighedsrådet har skrevet til kirkeministeren for at bede om lov til at foretage vielser af homoseksuelle.
Ifølge Berlingske Research mener et flertal af præsterne i den danske folkekirke, at homoseksuelle skal have ret til at blive gift i kirken på lige fod med heteroseksuelle. Men uanset om præsterne ønsker at vie homoseksuelle eller ej, må de ikke.
Indtil videre blokerer den danske regering nemlig for en ændring af ægteskabsloven i stil med de lovændringer, som er set i Sverige, Norge, Holland, Spanien og en række andre lande, hvor homoseksuelle nu kan indgå ægteskab.
| Navn |
Kommentar |
Henrik
9/3-2010 kl. 15:51
|
Godt Jacob, meld dig ind i Liberal Alliance. Simon Emil Ammitzbøll er jo bannerfører for liberale ideer og har fremsat forslaget som den første lige som han også fik adoptionen igennem. Skift for helvede parti.
|
|
Uffe
11/3-2010 kl. 12:28
|
Tom retorik uden handling...en billig, letkøbt omgang sludder for en sladder uden reel politisk vilje bag...som sædvanlig bare et spil for galleriet, tsch |
|
Jakob
9/4-2010 kl. 3:25
|
@Henrik: Simon er ikke bannerfører for andet en politisk partishopping.
@Uffe: Jeg mener skam hvad jeg siger, ligesom de 9 andre Venstrefolk der stemmer imod partiet i homo-debatten.
|
|