Amerikanske Trevor Project kører en hotline, som skal hjælpe unge selvmordstruede homoseksuelle
Foto:
Skuespilleren Daniel Radcliffe fortsætter aktivt med at kæmpe for støtte til selvmordstruede unge homoseksuelle, bi og transseksuelle.
Den 20 årige engelske skuespiller er en stor støtte for ”Trevor Project”. En amerikansk organisation, der driver en hotline for unge selvmordstruede homoseksuelle. Flere undersøgelser viser, at unge homoseksuelle oftere begår selvmord end deres heteroseksuelle jævnaldrende.
"Jeg kendte masser af homoseksuelle mænd, da jeg voksede op. Det var aldrig noget, jeg tænkte sig over. Nogle er homoseksuelle, andre ikke. Man behøver jo ikke at være homoseksuel for at hjælpe og støtte et projekt, der er rettet mod unge homoseksuelle. Og denne sag er virkelig en jeg er meget optaget af”, fortæller Harry Potter stjernen til Associated Press.