SET & SKET – PRIDE SPECIAL Pia Allerslev til pride i Berlin sammen med den danske ambassadør i Tyskland, Per Poulsen-Hansen, gik med i Christopher Street Day-paraden den 22. juni. ”Jeg var vildt imponeret over størrelsen og den meget professionelle og fine måde, den blev afviklet på. Og så mødte jeg en del danskere dernede, hvilket jo også var hyggeligt,” siger Pia Allerslev. Aftenen før paraden holdt Pia Allerslev tale ved Eve of Equality på Hotel Concorde Berlin. Her understregede hun, at det stadig er væsentligt at holde pride, og hun kritiserede det tyske regeringsparti CDU for ikke at anerkende retten til at elske den person, man elsker, uanset køn. Kultur- og fritidsborgmesteren fremhævede mottoet fra World Outgames 2009 i København: “Love of freedom – Freedom to love”. Men hun rettede også et selvkritisk blik på Danmark: ”Selv om vi var det første land i verden til at tillade registrerede partnerskaber, tog det os 23 år at åbne ægteskabet for par af samme køn.” Kampen stopper dog ikke, blot fordi vi i Danmark har fået lige ret til at indgå ægteskab, pointerede Pia Allerslev. ”Vi skal stadig kæmpe for lige rettigheder til alle og sende stærke signaler til alle politiske ledere i verden om, at når man skriver 2013, så er det en håbløs forældet og forkert holdning, ikke at anerkende retten til kærlighed for alle.” Pia Allerslev med Christian Schneider-Lindbergh fra CSD-Berlin. PIA ALLERSLEV deltager ikke blot i Copenhagen Pride som Københavns kultur- og fritidsborgmester. I år var hun også til pride i Berlin, hvor hun MALMØ: Sommervejret udeblev, på trods af at RFSL i år havde flyttet Regnbågsfestivalen fra september til juni. Paraden samledes 29. juni i tørvejr foran byens gamle rådhus, som stammer helt tilbage fra tiden, hvor Malmø var en del af Danmark. Deltagerne nåede dog ikke langt, før regnen begyndte at sile ned. Alligevel nåede de fleste frem til endedestinationen ved Folkets Park, hvor der var taler og optræden. Senere på aftenen var omkring 700 med til pridefesten, som blev arrangeret af Malmøs homodiskotek Wonk. AARHUS: 1. juni holdt Aarhus sin anden pride. Op mod 2.500 deltog i paraden, som gik fra Bispetorvet til Officerspladsen foran Musikhuset og kunstmuseet Aros. Ikke blot aarhusianere gik med, men også mange fra resten af Danmark. Det sås både i de mange grupper, som deltog, heriblandt Lobito fra Trekantområdet, Lambda fra Fyn og Sabaah fra København. Men også blandt de individuelle deltagere i paraden. Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, holdt tale og overrakte Aarhus Pride-prisen til den 20-årige transkønnede Oliver Panthera. Han kommer fra København, men bor nu i Aarhus, hvor han er drivkraft for LGBT Ungdom. BERLIN: Den tyske hovedstad er blevet en forstad til København, hvis man skulle tro den massive tilstrømning af danske homoer til Christopher Street Day-paraden den 22. juni. Paraderuten går på skift mellem Øst- og Vestberlin, og i år var det de brede boulevarder i vest, som lagde asfalt til festlighederne. Berlins homoseksuelle overborgmester, Klaus Wowereit, deltog naturligvis i paraden, hvor han talte for både transkønnedes rettigheder og homoseksuelles ligestilling. CSD-paraden var en håndsrækning til undertrykte homoer i Rusland og Østeuropa, men der var også fokus på det tyske forbud mod homo-ægteskaber. 34 Out&abOut · august 2013